Domaine de Mirail
Mirails grundlægger Guilhem de Mirailhs plantede de første vinstokke helt tilbage i 1491. Ca. 400 år senere ramte vinpesten Phylloxera også Mirail og ødelage alle vinmarkerne og dermed også Domainets gode ry. Der skulle så gå andre ca. 100 år før familien Hochman købte de 30 ha. vinmarker som mildt sagt var i en yderst forsømt stand – nærmest ubrugelig. Charles Hochman er som man nok kan forstå en mand der gerne tager en udfordring op. Han er overbevist om det ekstraordinære potentiale af jordene, og forsøger med succes at genrejse ejendommen endnu engang til dens tidligere høje position.
Charles begrænser til det yderste brugen af behandlinger mod ukrudt – eksempelvis sår de konsekvent græs mellem vinstokkene. Samtidig har de den tætteste beplantning i Cote de Gascogne; 7000 planter pr ha.
Mirail er et ydmygt sted – al fokus er rettet mod genopretningen, og det klarer de rigtig flot.
Vi startede primo 2009 med at hjemtage Domainets Rosé som vi er ganske begejstrede for. Nu har vi så udvidet med Les Mirlandes - en af deres rødvine som skiller sig lidt ud i mængden og som vi synes gør sig rigtig godt til det traditionelle franske køkken.
