Domaine de Souch
Yvonne Hegoburu, som ejer De Souch, er en oplevelse i sig selv … vi facineres hver gang vi er på besøg.
Efter at hendes man døde, besluttede hun i en alder af 60 år, at plante vinstokke på 6 ha af sin ejendom i det sydvestlige Frankrig Domaine de Souch i Laroin. Hun valgte en række af områdets traditionelle druesorter-Petit Manseng (70%), Gros Manseng (20%) og Courbu (10%).
Siden 1994 har vingården været helt i overensstemmelse med principperne for biodynamisk vindyrkning, som udelukker brugen af kemikalier, pesticider og herbicider.
På bare et par år, har Domaine de Souch fået et ry som en af de bedste i sin appellation. Ja hendes vine vurderes på niveau med Cru Classé vine. Yvonne Hegoburu ser det som et intellektuelt initiativ, næsten et kald, som hun udtrykker det: "Her i den sydvestlige del af Frankrig, hvor vinden fra Spanien blander sig med dufte af havet, gør jeg alt hvad der står i min magt for at sikre at mine druer er lykkelige".
Yvonne dukkede op i den berømte vin dokumentar MondoVino, hvor hun er citeret for at sige, ”Jeg plantede vinstokke, da min mand døde. Lige siden, har jeg givet al den kærlighed der er i mig, til vinstokkene. Jeg taler med dem. Jeg har en udveksling med dem”.
